Rygterne om Bafetimbi Gomis’ skifte til Marseille tager nu til, da Lyons præsident antyder på sin officielle Twitter-side, at angriberen kan være på vej nu.
Bafetimbi Gomis har i dette transfervindue været en ombejlet herre, og har stået på ønskelisten hos blandt andre Swansea, Newcastle og Marseille.
Nu kan sidstnævnte være tæt på at sikre sig angriberen, da Lyons præsident Jean-Michel Aulas afslører på sin officielle Twitter-side, at den 28-årige angriber måske kan tage skiftet til Marseille snart.
”Der er ikke planlagt nogle møder med OM, men hvis de to klubber når til enighed, så kan alt ske,” lyder det fra Aulas på Twitter.
Dermed kan det tænkes, at der snart kommer mere informerende nyt vedrørende Gomis’ længe ventede transfer.
28-årige Bafetimbi Gomis har i løbet af sin professionelle fodboldkarriere kun optrådt i fransk fodbold. Han spillede således i Saint-Etienne fra 2004 til 2009, før han skiftede til Lyon. Han har desuden ti kampe samt tre mål for det franske landshold på CV’et.
Source:
http://www.fodbold-transfers.dk/lyon-praesident-antyder-gomis-skifte-til-marseille/