De to rygteramte Real Madrid-spillere Angel Di Maria og Fabio Coentrao skal ingen steder, da Ancelotti har overbevist dem begge personligt. Det skriver Goal.
I sammenhæng med den sandsynlige Gareth Bale-handel, har Tottenham været sat i forbindelse med den portugisiske venstreback Coentrao, som anigveligt skal den anden vej.
Samtidig forlyder det, at Arsenal nærmer sig et køb af Di Maria, som kan være på vej ud i kulden hos Real-manager Ancelotti.
Salget af duoen skulle tilmed sikre, at Real Madrid får nogle penge i kassen, da man ifølge adskillige rygter ender med at bruge en astronomisk sum på Bale.
Men ifølge Goal, kommer ingen af disse handler til at ske, da mediet mener, at den italienske manager i løbet af det sidste døgn har overbevist de to spillere om alligevel at blive.
Udover 25-årige Fabio Coentrao og 25-årige Angel Di Maria, meddeler Goal, at ‘Los Blancos’ har afvist Manchester Citys tilnærmelser til Pepe, ved også at overbevise for om at blive i klubben.
Source:
http://www.fodbold-transfers.dk/medie-ancelotti-holder-pa-di-maria-og-coentrao/